Leje af inden- og udendørs opbevaring
Salling Erhvervspark tilbyder både indendørs og udendørs opbevaring af campingvogne, autocampere, biler, både, m.v. på følgende betingelser.
Priser
Udendørsopbevaring
Periode: 1/10 – 30/5 – 1000 kr.
Udendørsopbevaring
Periode: 1/1 – 31/12 – 1.200 kr.
Indendørsopbevaring
Periode: 1/10 – 30/5 – 2.000 kr.
Indendørsopbevaring
Periode: 1/1 – 31/12 – 2.500 kr.
Priser er inklusiv moms.
Betaling
Der betales forud for 1 år, og betaling skal ske til følgende:
Bank: Vestjysk Bank
Reg.nr.: 7604
Kontonr.: 1923079
Lejers navn påføres betaling.
Alle aftaler om opbevaring kan, fra udlejers side, opsiges med 3 måneders varsel.
Elforbrug
Ikke muligt med fast forbrug/el-tilslutning.
Nøgler
Nøgler udleveres mod depositum på kr. 375 inkl. moms.
Bortkommer en nøgle, betales kr. 3000 inkl. moms.
Placering
Enheden kan placeres enten på ejendommens udendørs arealer eller i hal 12, 26, 33, 34 og 35. En bestemt placering kan ønskes, men kan ikke loves, da enhederne bliver placeret efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Ved helårs leje er der fast plads.
Hent lejekontrakt til udfyldelse her.
Adgang
Der udleveres kode til port og personlig nøgle til hal. Da der i hallerne generelt er adgang for dem, som har fået udleveret nøgle, er det vigtigt, at du husker at låse, og på andre måder sikre din ejendom mod tyveri og skader.
Arbejde på enheden
Mens opbevaring af enheden foregår, må der kun udføres rengøring samt lettere vedligeholdelses- og udbedringsarbejde, men aldrig med åben ild, svejsning, varmt arbejde, glasfiberarbejde eller lignende. Der må ikke opbevares brandfarlige væsker eller andet, der kan være til fare eller gene for ejendommen og de øvrige lejere. Brændstof i dertil indrettet og tillukket beholdere tillades, men der må aldrig påfyldes brændstof på køretøjet, hvis denne opbevares indendørs. Der må ikke efterlades affald eller lignende. Alt affald skal placeres i container.
Ansvar og forsikring
Salling Erhvervspark frasiger sig ethvert ansvar for skader og tyveri i forbindelse med lejemål. Det påhviler til enhver tid lejeren, i ethvert lejeforhold, selv at tegne de nødvendige forsikringer mod eventuelle skader, samt brand og tyveri. Alt rygning på ejendommens arealer er strengt forbudt. Af hensyn til brandfare skal alle brandbare væsker og andet brændbart materiale fjernes fra maskiner, køretøjer, campingvogne og både, samt diverse indbo.